h1

This is John Galt rambling..

marts 2, 2009

billede-3Af Mr. Blonde – den ensommeste blogger i blogkollektivet


Galskaben raser blandt politikerne. Pia Kjærsgaard har fået håndslag på at der ikke skal tales om skat de næste ti år. Det må være en lettelse for hende, for som hun er citeret for at sige: (efter hukommelsen fra TV2News’ skattereforms-jingle) “Skat er ikke noget nemt emne”. Hvordan skulle man også kunne finde hoved og hale i det komplicerede net af skatter og gavechecks hun efterhånden har været med til at hækle? Især som hjemmehjælper.. Men Pia får ret og Anders Fogh Rasmussen får ro til at stikke af. Gad vide hvor han flyver hen for vores penge lige i dette øjeblik?

Hvor er det rart at man kan lune sig ved Christopher Azrouni’s tegneserieopsætning af reguleringskrisen.. Mon Pia ville kunne forstå DEN? Og hvis det ikke er nok, kan man, ligesom flere og flere, læse (eller genlæse, som det nok er tilfældet for os og vores to-tre læsere) Atlas Shrugged. Mon det i virkeligheden er nemmere at se sandheden i øjnene, når det er ved at være for sent.. Flere må efterhånden kunne se nødvendigheden i det.

Men er alle økonomerne ikke enige om at der er brug for at kaste skatteborgernes gode penge efter dårlige virksomheder? Spørger nogen. Faktisk ikke.. Hurra for Cato Institute! Selv TV2 News’ lovprisning af Obama i “Den Nye Præsident” er begyndt at blive mere realistisk. Den anden dag viste man endda dette klip og talte alvorligt om at det kunne være en trussel for Obama, hvis amerikanerne begyndte at forstå hvad han havde gang i, når nationaliseringspakkerne nu blev sat ind i en sammenhæng i stedet for at være et ubegribeligt højt tal krydret med Obamas velkendte varme luft.

Ih hvor jeg håber at folk er ved at vågne op og lugte kaffen. Den er ved at brænde noget så grusomt på.

Skriv en kommentar